Gungehusskolen

Gungehusskolen

På Gungehusskolen må man vippe på stolen i timerne

Eleverne i 0.-2.klasse på Gungehusskolen i Hvidovre må både vippe, hoppe og rulle med deres stole i timerne. Den klassiske stol er nemlig skiftet ud med motorikmøbler fra bObles, fordi de skaber mindre støj, mere bevægelse og bedre koncentration for langt de fleste af børnene.

Af Sofie Winther Askgaard

September 2018

Skolegården er tom, da vi ankommer til Gungehusskolen midt i Hvidovre. For elever altså. For det første syn, der møder os, er det ene løbeh- jul efter det andet, som dekorativt beklæder sko- legårdens mure. På Gungehusskolen har bevægelse nemlig en ganske særlig og meget højt prioriteret plads på skoleskemaet. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at der ikke er nogen stole – ikke én eneste – da vi går ind i 2.A’s klasseværelse. Til gengæld er der fisk og orme – motorikmøbler fra bObles – som eleverne bruger til at sidde på. Nogle vipper meget, andre vipper lige så forsigtigt. Det fine ved den lille fisk og ormen er nemlig, at det enkelte barn nemt kan justere deres position, så det føles godt for kroppen. Og da klassens lærer, Anne-Mette Vernegreen, beder eleverne om at tage møblerne med ud i skolegården til en danskopgave, er det ingen sag for de ikke engang halvanden meter høje børn lige at snuppe ormen eller fisken med under armen.

Uden for beder Anne-Mette Vernegreen 2.A om at gå sammen i små grupper og blive enige om, hvordan de vil lave en lille forhindringsbane med deres fisk og orme.

“Denne her leg er både danskundervisning, men den er også en del af at opfylde fælles trinmål om at kunne samarbejde, lytte og ytre sig, samt arbejde med afkodning af de 120 ord,” fortæller Anne-Mette Vernegreen og siger til børnene, at de må bygge deres forhindringsbane op, som de vil, bare den lægger op til, at de kan bevæge sig.
Eleverne står nu i tre rækker foran hver deres forhindringsbane og skal efter tur forcere den for at nå deres lærer for enden. Her får de en lille seddel med et ord på, som de skal løbe tilbage og læse højt for deres gruppe, inden stafetten kan gå videre til den næste i rækken. Legen slutter med, at hver af grupperne i fællesskab skal danne en hel sætning med ordet – og børnene nikker samstemmigt, når vi

spørger, om det var sjovere end at skulle sidde stille på rumpen og stave sig gennem de 120 ord, som er ét af de fælles trinmål for 2.årgang.

Motorisk uro giver uro i timerne

Legen med bogstaverne i skolegården er ikke kun noget, 2.A gør. Hvad der startede som et forsøg med kun en enkelt årgang for ét år siden, er nemlig gået så godt, at skoleleder Ole Møller Laursen og afde- lingsleder Jean Kristiansen har valgt at brede det ud til de tre yngste årgange på skolen.

“Vi har været nysgerrige på, hvordan vi kan skabe nye læringsmiljøer, for børnekulturen i dag er meget stillesiddende foran computer og iPad. Det skaber en motorisk uro, som giver uro i timerne. Vi ville gerne have mere bevægelse ind i undervisningen, som ikke larmer, og motorikmøblerne giver samtidig plads til forskellige læringsstile. Ikke alle børn lærer ens, nogle kan bedst lære, når de vipper, andre når de sidder eller ligger, og der giver motorikmøblerne en enorm fleksibilitet,” siger afdelingsleder Jean Kristiansen.

Gungehusskolen var før forsøget med motorik- møblerne en skole, hvor der skulle ske noget. Den havde mistet børn og fået et dårligt ry, og ifølge skoleleder Ole Møller Laursen var der brug for mar- kante forandringer.

“Læring kan jo finde sted på mange måder, og vi vil gerne kunne favne så mange forskellige elever

som muligt. Motorikmøblerne fra bObles er et stort skridt i den retning. Uanset, hvordan det enkelte barn lærer bedst, har alle børn også godt af meget mere bevægelse i forhold til deres hjernemæssige udvikling, og det hjælper møblerne også med,” forklarer han.

Ormen og fisken kan også meget mere end at være en sjovere måde at tilegne sig de 120 ord. De er også med til at stimulere børnenes sprog ved både at være motorisk og sansemæssigt udfordrende, forklarer Jean Kristiansen, og netop sprog har Gungehusskolen også meget stort fokus på, fordi der bliver mindre og mindre højtlæsning i familiens skød, i takt med at iPad og computer tager over.

Meget mindre støj i timerne

Både lærere og ledelse er enige om, at den auditive støj i klasserne er faldet markant med motorik- møblerne. Til gengæld har lærerne skulle bruge lidt tid på at vænne sig til en ny form for støj: den visuelle uro.

“Skamlerne fra bObles giver ikke den larm, der normalt er, når eleverne vipper eller skramler med de almindelige stole. Men rent visuelt har det været meget forstyrrende, og noget, vi som lærere har skulle bruge tid på at vænne os til, fordi der jo i for- vejen med så små børn foregår en masse. Men i dag er det ikke længere et problem,” siger klasselærer Anne-Mette Vernegreen, og Flori og Smilla på otte år fra 2.A må give deres lærer ret.

“I starten kunne man slet ikke sidde stille på den, og det var lidt irriterende,” fortæller Smilla. Mens Flori synes, at det er rarere at sidde på fisken og ormen, fordi man bare kan vippe lidt, når det bliver svært at koncentrere sig i timerne. “Det var svært i starten, fordi den vippede så meget, men jeg har også en væg bag mig, som jeg kan læne mig op af, og i dag kan jeg bedst lide at sidde på den.”

Selvom det kan virke visuelt rodet, og eleverne kan se ud som om, de slet ikke koncentrerer sig, når de vipper, ruller og hopper, har det været overraskende for lærerne at opdage, at nogle af børnene er er mere koncentrerede end før.

“Jeg havde en elev, som altid var meget ukoncen- treret og aldrig var med, når vi læste højt. Da hun så kom over på motorikmøblerne, var hun også meget forstyrrende – set fra et voksenperspektiv,” fortæller skolens læsevejleder Line Kragbøll. “Men da det var hendes tur til at læse højt, viste det sig faktisk, at hun var helt med ¬– også selvom hun sad så uroligt. De kan altså godt virke som om, de ikke koncentrerer sig, selvom de følger med. Motorik- møblerne giver dem mulighed for at gøre det, deres krop beder dem om – at bevæge sig – så de ikke skal bruge krudt på at koncentrere sig om at sidde stille. I stedet kan de bedre koncentrere sig om undervis- ningen,” siger Line Kragbøll.

God læring kræver mere bevægelse

Men er det virkelig nødvendigt at vippe, hoppe, rulle og dimse rundt på møbler af hårdt skum for at kunne koncentrere sig? Det lærer børnene jo allerede i børnehavens førskolegrupper, hvor der bliver sat fokus på at kunne sidde stille på sin numse og lytte?

En forældet tankegang, mener Gungehusskolens bevægelsesvejleder Emilie Løie Jespersen. Små børn kan ikke sidde stille og koncentrere sig i mere end 20 minutter. Derefter har hjernen brug for nogle impul- ser for ikke at gå i dvale. Og det er det, vi voksne ser, som børn der karter rundt på stolene og er urolige.

“Motorikmøblerne fra bObles er runde i bunden og flade på toppen, så børnene uden at larme kan vi- ppe med numsen på skamlen, og det sender stimuli op til hjernen. Altså vil de være i stand til at sidde ‘stille’ og koncentrere sig i længere tid. Man kan også sidde på mange forskellige måder, så børnene får lov til at mærke efter i sig selv, hvad de har brug for. Hvis de ikke vil vippe mere, kan de bare vende skamlen rundt – modsat en stol, hvor det larmer, når man flytter på sig,” siger hun.

Tilbage til skolegården, hvor eleverne leger og lærer med motorikmøbler, forhindringsbaner og de 120

ord. I starten var lege som disse egentlig tænkt som et ‘brain break’, hvor eleverne kunne få rørt sig og sendt stimuli op til hjernen. Men flere af dem tager skridtet videre og kombinerer både leg og faglighed, så det ikke længere ‘bare’ er et break med bev- ægelse.

“Vi laver også ofte en anden øvelse, hvor børnene i grupper skal blive enige om en bevægelse, man kan lave med skamlerne. De skal derefter skrive en instruerende tekst, hvor de trin for trin forklarer, hvordan man skal udføre øvelsen,” forklarer Anne- Mette Vernegreen og fortsætter:

“Til sidst skal de andre grupper udføre øvelsen ud fra den skriftlige instruktion. Her kombinerer vi altså motorikmøblerne med fælles trinmål for at smelte faglighed og bevægelse sammen – og det er min oplevelse, at det vækker større interesse hos elev- erne, end hvis jeg bare bad dem skrive noget ud fra et billede.”

I de mindste klasser har de faktisk skiftet ormen og fisken ud med ABC-skamler fra bObles, hvor der er bogstaver på. Så kan børnene kan se bogstaverne for sig og fysisk flytte rundt på dem, når de fx skal stave ord. Det giver dem faktisk en ekstra knage at hænge tilegnelsen af bogstaverne op på,” forklarer læseve- jleder Line Kragbøll.

“Når børn skal lære at læse og skrive, handler det jo også om, hvordan de visualiserer bogstaverne. Når de hele tiden kan se dem, og de også får krop- pen med i at stave og læse ved fx at flytte rundt på motorikmøblerne, vil det for mange børn være en stor hjælp.”

Stor forandring i små skridt

På vej ud fra Gungehusskolen ser vi også helt almin- delige stole i klasseværelserne. Indtil videre er det kun 0.-2.klassetrin, som sidder på de kreative skam- ler fra bObles. Og selv hos dem er der stadig plads til, at man kan sidde på en klassisk stol med ryglæn, forklarer bevægelsesvejleder Emilie Løie Jespersen.
“Nogle af de børn, som sidder enormt uroligt og skifter stilling hele tiden, kan faktisk blive endnu mere urolige på motorikmøblerne. Det er ofte de elever, som rent motorisk er udfordret, og de kan have godt af at veksle mellem de vippende skamler og den almindelige stol,” siger hun.

I 2.A oplever Anne-Mette Vernegreen da også, at eleverne kan finde på at sætte sig på gulvet i stedet

for på skamlerne, og så bruger de ormen og fisken til at lave en hyggekrog. Andre vender skamlerne rundt, så de ikke kan vippe. Det hænder også, at de vipper ormen, så den er mellem benene på dem.

“Jeg tror ikke, at motorikmøblerne nødvendigvis gør det lige godt for alle børn på alle tidspunkter, men de er et godt alternativ til en masse andre former for læringsstile, og de har skabt mindre støj i vores klasseværelse. Det er en stor fordel, at børnene har mulighed for selv at mærke efter, hvad de har behov for, om det så er at vippe eller sidde på en alminde- lig stol,” siger Anne-Mette Vernegreen.

For skoleleder Ole Møller Laursen og afdelingsled- er Jean Kristiansen har det ikke kun været vigtigt, at eleverne har taget godt imod de nye møbler – forældrene, og især lærerne, skulle også være med på idéen, og det har derfor taget en del tid at gå fra tanke til handling, og nu, ét år senere, til flere klassetrin.

“Når man laver om på et læringsmiljø, medfører det en ny slags uro, som i det her tilfælde er børn, der visuelt bevæger sig, og det skal man jo kunne abstra- here fra som lærer. Derfor fik lærerne også lov til at

tage stilling til, om de ville være med, før vi skiftede stolene ud. Heldigvis sagde de jo ja, men det var en vigtig proces for os at inddrage dem lige fra starten,” siger Jean Kristiansen.

“Man skal have sine medarbejdere med. Det er utroligt vigtigt og vores bedste råd til andre skoler, der overvejer at skifte deres stole ud,” understreger Ole Møller Laursen. “Det er en radikal ændring i forhold til det traditionelle læringsmiljø, og derfor er det så vigtigt at dele den store forandring op i små skridt frem for at ændre det hele på én gang.”

Lige nu er planen på Gungehusskolen, at motorik- møblerne følger børnene op til 3.klasse. Men spørger man Smilla og Flori fra 2.A er det bObles for resten af (skole)livet!

“Øv!,” siger Flori ved tanken om at skulle sidde på en almindelig stol igen. “Det ville jeg ikke have lyst til. Så må jeg jo købe én selv!”